Julegrænsehandel koster Danmark dyrt
En stor del af juleknasen og julemaden, som danskerne spiser i denne søde tid, er købt i Tyskland. Årsagen er den høje danske moms og de høje danske afgiftssatser, lyder det fra Dansk Erhverv.
Modelfoto: Helle-Karin Helstrand
Det viser en rundspørge, som Norstat har foretaget for Dansk Erhverv, fortæller organisationen i en pressemeddelelse.
Det er især varer som slik, chokolade, sodavand, øl og vin, som ryger fra de tyske butikkers varehylder, ned i indkøbsvognen og så ned i baggagerummet for til at sidst at ende i danske maver.
- Umiddelbart kan det jo lyde godt, men vi må ikke glemme, at grænsehandlen koster danske arbejdspladser og giver et betydeligt tab for den danske statskasse. Man kan sige, at for hvert stykke marcipan, der bliver købt syd for grænsen, ryger der et stykke af den danske samfundskage, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Sjællænderne storhandler
Det er især jyderne, som køber guf og lignende sydpå, men også 30 pct. af sjællænderne tager turen til Tyskland.
”Den høje danske moms og de høje danske afgiftssatser medfører, at selv om at sjællænderne enten skal krydse Storebæltsbroen eller tage en tur med færgen, vurderer mange, at det kan betale sig. Begge dele koster jo penge, men åbenbart ikke så mange, at det afholder folk fra at tage turen,” siger Henrik Lundgaard Sedenmark.
Afgifterne bør sættes ned
Hvis der for alvor skal gøres noget ved grænsehandlen, så skal der ses på den konkurrenceforvridning, som finder sted i øjeblikket.
- Grænsehandel er jo ikke noget nyt fænomen, og folk gør det jo, fordi de mener, at det kan betale sig. Skatteministeriets seneste rapport om grænsehandelen fra juni 2016 viste, at noget af sodavandssalget er vendt tilbage til Danmark, efter at sodavandsafgiften blev afskaffet i 2014. Det viser, at det har en positiv effekt, når afgifterne sænkes. Dansk Erhverv mener, at afgifterne skal længere ned. Især vin, slik og chokolade har fået massive afgiftsforhøjelser, senest i 2015, og i 2018 skal de stige igen. Det vil vi have bremset, siger Henrik Lundgaard Sedenmark.
